Private haver

Inspiration

Udnyt potentialet

Der er potentiale i alle uderum.

Kald det havekunst. Kald det arkitektur, landskab, plantesamling. Det er dit sted. Dine uderum. Du bestemmer.

Hvad lever du for et liv? Hvad drømmer du om? Hvad skal dit hjem; hus og have, kunne? Understøtter dit hjem det liv?

Hvad er vigtigt? Overskud? Orden? Balance? Frodighed? Stringens? Vildskab? Ro? Tid? Æstetik? Leg? Historisk, tidsløst eller moderne?

Udgangspunktet er dig. Din familie. Jeres sted. Målet er den personlige have.

I kommer med Hvad og Hvorfor. Vi hjælpes ad med at finde ud af Hvordan.

Vi lægger vægt på arkitektur. På sammenhæng mellem inde og ude.  På struktur, som en underliggende styring. På uderum der understøtter det gode liv –  hvad det nu måtte være for den enkelte.

Vi tilbyder personlig rådgivning i at udvikle private haver.  Inspiration, dialog og havedesign.

At skabe en smuk have er ikke kun afhængigt af designet, men også i høj grad af udførelsen. I samarbejde med erfarne og dedikerede anlægsfolk kan Yards Landscape desuden tilbyde, at bringe jeres have fra idé til færdigt anlæg, med professionel og kvalitetsbevidst service.


wordpress hit counter